KYLLING MED CHILICHOK

 

●●●●

Kylling:

 

1 kylling

2 gulerødder

2 pastinakker

4 løg

6 stilke bladselleri

1 helt hvidløg

1 l weissbier med hyldeblomst

Salt og peber

 

 

Chokoladesauce:

 

50 g smør

200 g god mørk chokolade 72%

3 dl sky fra kyllingen

2 dl rødvin

2 spsk finthakket rød chili

3 spsk koncentreret tomat

1 spsk balsamicoeddike

 

 

 

 

 

 

 

Kyllingen lægges i et ildfast fad og stoppes med de groftskårne grøntsager. Resten af grøntsagerne lægges ned i fadet rundt om kyllingen. Hæld 3 dl Weissbier med hyldeblomst over kyllingen og krydr med groft havsalt og peber. Steges ved 200ºC i 1,5 time. Under stegning overhældes kyllingen jævnligt med mere øl.

 

Chokoladesaucen tilberedes ved at smelte smør og chokolade ved svag varme. Kog op med sky fra kyllingen samt rødvin og lad saucen simre i 5-8 min tilsat chili, koncentreret tomat og balsamico. Det er vigtigt at saucen ikke koger. Den skal bare simre.

 

Server kyllingen med de bagte grøntsager, ris og chokoladesauce.