EN BOG BLIVER TIL

De tre økologiske produktionsvirksomheder Ørbæk Bryggeri, Kirk,Søvind Mejeri og Woodshade Organics kunne godt tænke sig at lave en bog om nydelse og det gode håndværk. Det blev startskuddet til et spændende forløb og mange gode drøftelser om, hvad nydelse er og hvilke udviklingstendenser, der i dag hersker inden for økologisk fødevareproduktion.

 

 

Fordi vi elsker god mad og elsker at lave god mad besluttede vi at lægge alle gode kræfter sammen. Det blev til to dejlige dage på Skovsgård Gods traktørsted, hvor vi var 12 voksne og en baby sammen om at lave maden, smage maden og ikke mindst nyde maden. Opskrifterne i bogen er et resultat af det inspirerende samvær på Skovsgård Gods.

 

 

Projektet har opnået tilskud fra Direktoratet For FødevareErhverv, i henhold til bekendtgørelse om tilskud til information og markedsføring af fødevareprodukter produceret under kvalitetsmærkeordninger.