WOODSHADE ORGANICS

 

Allerede i 1983 begyndte Mølle Skovly som de første i Danmark at fremstille økologisk konfekt, baseret på marcipan, blød nougat, frugt og chokolade. Målet var og er at fremstille konfekture af højeste kvalitet, uden tilsætningsstoffer og af råvarer fra de bedste certificerede økologiske producenter. I 2000 overtog Lars Frederiksen chokoladefabrikken og det officielle navn ændredes til Woodshade Organics.

 

Til overtræk bruger Woodshade Organics belgisk chokolade, som har et minimum af 63% kakao i den mørke chokolade, 38% i mælkechokolade og 39% i den hvide chokolade. Overtrækket er en god afstemt blanding af kakaobønnerne Criollo og Forasteras fra Den Dominikanske Republik. Criollo har den mest aromatiske og raffinerede smag. Det er blandingsforholdet mellem de to bønner, som er bestemmende for kvaliteten af chokoladen. Den bløde nougat med min. 50% hasselnødder fremstilles i en lys og en mørk kvalitet, sidstnævnte er uden indhold af mælkebestanddele.


På chokoladefabrikken Woodshade Organics produceres marcipan af mandler fra Sicilien. Mandlerne er specielt udvalgt, fordi de smager godt. Sicilien er en vulkan-ø, og det er med til at give mandlerne sin helt intense smag. Mandlerne har en aromatisk fylde. En let parfumeret sødme med kant af bitterhed. Udover mandler indeholder marcipanen rørsukker og honning – og intet andet.

 

 

 

 

WOODSHADE ORGANICS

Lars Frederiksen

Lyngvej 21

8832 Skals

 

Tlf.: +45 86 69 49 66

www.woodshade.dk